Den tiggende mand er fotograferet i det moderigtige Colaba-distrikt i Mumbai, Indien, hvor tiggere og kvinder med børn under armen tigger om penge til mælkepulver langs butikker og souvenirboder. Dette er en af fotografens mange portrætter af livet fra Indien. Social dokumentarfotografering er optagelsen af, hvordan verden ser ud med et socialt og eller miljømæssigt fokus som i Indien. Det er en form for dokumentarfotografering med det formål at henlede offentlighedens opmærksomhed på igangværende sociale spørgsmål.
Den tiggende mand er fotograferet i det moderigtige Colaba-distrikt i Mumbai, Indien, hvor tiggere og kvinder med børn under armen tigger om penge til mælkepulver langs butikker og souvenirboder. Dette er en af fotografens mange portrætter af livet fra Indien. Social dokumentarfotografering er optagelsen af, hvordan verden ser ud med et socialt og eller miljømæssigt fokus som i Indien. Det er en form for dokumentarfotografering med det formål at henlede offentlighedens opmærksomhed på igangværende sociale spørgsmål.



I en serie af billeder taget af Kristian Bertel, kan man opleve de mange forskelligheder i den indiske by Mumbai. En by som er en af verdens største med et estimeret indbyggertal på over 25 millioner mennesker, når man regner forstæderne med. Mumbai er en by, der tiltrækker alle typer af mennesker. Det er Indiens finanscenter og hjemsted for meget af landets filmindustri, der bliver spillet cricket i weekenden og slappet af på stranden. Samtidig er byen kendt som for at have et af Asiens største slumkvarterer med en masse af fattige. Mumbai er byen som indkapsler dynamik og kaos i det moderne Indien bedre end nogen anden by. I denne vidtstrakte by ved havet, vil man både finde alt fra saftig gademad til haute cuisine og farverige basarer til haute couture, ydmygende fattigdom til svimlende rigdom og hellige templer til hedonistiske natklubber.

Mange indtryk i Mumbai
Mumbai er en by af ekstremer, hvor slumbolig-beboer kun tjener nogle små håndører om dagen, mens Bollywood-stjerner og industrielle milliardærer tjener styrtende af summer. Det er en by, der aldrig sover og som er fyldt med noget af det bedste gademad i verden, samt fine restauranter af kendte kokke. Det er en kosmopolitisk by af mennesker fra hele Indien, men det er desværre også byen, som er hjem for at have en stor snæversynethed. Det er en drømmenes by for millioner af indere, men som på samme tid, giver så få af dem den komfort, som de har drømt om. Og det er en smuk by med en skyline, når det ses ved tusmørke fra Bandra-Worli Sea Link-broen ved havet, men synet bliver hurtigt ændret til en oplevelse af labyrint-snoede, beskidte gader og stræder, når byen ses på tæt hold. Man kan let blive følelsesmæssigt overvældet over at besøge Mumbai, tidligere kendt som Bombay. Det første man oplever, når man ankommer til lufthavnen er den karakteristiske krydrede duft, som ofte ikke er helt behagelig at dufte til. Dernæst skal man prøve at bevare roen, når det kommer til den forrykte taxi-køretur gennem de tilsyneladende lovløse gader, hvor chaufførerne kører over for rødt lys eller lige så sandsynligt kører i den forkerte side af vejen. De mange trafikpropper er også en mindeværdig oplevelse, hvor man ofte kan holde stille midt i en symfoni af dyttende køretøjer, hvor barfodede børn, der ofte holder spædbørn i deres favne og tragisk vansirede mænd og kvinder tigger om forandring, mens de banker på vinduet. Man kan lære at holde det ud og komme igennem det, hvis man prøver at omfavne og forsøger at forstå de naturlige livsvilkår i udviklingslandene. Efter et stykke tid vil man, som fotografen oplevede, finde sig selv i midten af en smuk og ofte inspirerende by, som man efterhånden kan komme til at holde mere og mere af.

Fattigdommen er tydelig i Mumbai
Når man bevæger sig rundt i Mumbai får man tydeligt indtrykket af at byen er Indiens handelsmæssige hovedstad med flere børser og banker, og hvor byens dybe naturlige havn giver gode transportmuligheder. Men når det er sagt, så er fattigdommen tydelig i Mumbai. På fotografens seneste tur til Indien fortæller hans billeder ofte historien om den store fattigdom, som tydeligt kan ses i Mumbai. Her i Mumbai, som er landets største by bor mere end halvdelen af byens indbyggere enten i store slumområder, i usle rønner langs de store veje, eller hvor de kan finde plads til at overnatte på gaden. Men det er ikke kun i slumområderne som Mahim, Wadala og Dharavi, hvor man tydeligt kan se de fattige i denne kontrastfulde by. Billedet af den tiggende mand i Indien, som man kan se på billedet foroven, er taget i det mondæne Colaba-kvarter, hvor tiggere og kvinder med børn under armen tigger om rupees til mælkepulver langs mærkevarebutikker og souvenirs-boder.



"Mens Mumbai som by kan være kaotisk og hektisk, behøver den ikke at virke overvældende. Den har bare sin egen rytme, som det bare tager lidt tid at falde ind. Og hvis man giver sig tid til at udforske denne kontrastfyldte by og dens mange kvarterer, vil man få nogle mindeværdige oplevelser, som man sent vil glemme"



Indfange billedet med kameraet i Indien
En fotografs arbejde kan være begrænset til selve fotograferingen som det at indfange billedet med kameraet og til den lange process med opstilling, lyssætning, fotografering og efterbehandling. Efterbehandlingen kan være en længere proces end selve fotograferingen. For den moderne professionelle fotograf er op mod firs procent af arbejdet digital efterbehandling. Nogle fotografer overlader efterbehandlingen, der kan være digital eller kemisk, til specialister, men oftest er det fotografen der krediteres for fotografiet. Der er ingen præcis defintion på hvad gadefotografering indebærer, men den generelle udtryksform er typisk en social hårdhed eller personlig stagnation. Billeder af Tiggere, grafitti og affaldsdynger vil typisk være karakteriseret som gadebilleder. Fotografi er kunsten, anvendelsen og øvelsen i at skabe holdbare billeder ved at optage lys, enten elektronisk ved hjælp af en billedsensor eller kemisk ved hjælp af et lysfølsomt materiale, såsom fotografisk film. Det er anvendt inden for mange områder inden for videnskab, fremstilling for eksempel fotolitografi og forretning samt dets mere direkte anvendelser til kunst, film- og videoproduktion, rekreative formål, hobby og massekommunikation. Typisk bruges en linse til at fokusere det lys, der reflekteres eller udsendes fra genstande, til et ægte billede på den lysfølsomme overflade inde i et kamera under en tidsbestemt eksponering. Med en elektronisk billedsensor producerer dette en elektrisk ladning ved hver pixel, som behandles elektronisk og lagres i en digital billedfil til efterfølgende visning eller behandling. Resultatet med fotografisk emulsion er et usynligt latent billede, som senere kemisk udvikles til et synligt billede, enten negativt eller positivt afhængigt af formålet med det fotografiske materiale og fremgangsmåden til bearbejdning. Et negativt billede på film bruges traditionelt til fotografisk at skabe et positivt billede på en papirbase, kendt som et tryk, enten ved hjælp af en forstørrelse eller ved kontaktudskrivning. En gadefotograf er en, der praktiserer Fotografering som en lidenskab og ikke nødvendigvis til fortjeneste. Kvaliteten af fotografierne kan sammenlignes med mange professionelle og kan være meget specialiseret eller eklektisk i valg af emner. Gadefotografering er ofte fremtrædende i fotografiske motiver, der har ringe udsigt til kommerciel brug eller belønning og denne genre inden for fotografering voksede i slutningen af de sidste århundreder på grund af populariseringen af det håndholdte kamera. I dag har det spredt sig bredt gennem sociale medier og udføres på forskellige platforme og udstyr, der skifter til brugen af mobiltelefon. Gode billeder kan nu tages med en mobiltelefon, som er et nøgleværktøj til at gøre fotografering mere tilgængelig for alle. Der er mange løbende spørgsmål om forskellige aspekter af fotografering og er ofte meget debatteret emne inden for fotografisk samfund.



"At fotografere er at tilpasse det fotograferede. Det betyder at sætte sig selv i et bestemt forhold til den verden, der føles som viden og derfor som magt. Fotografer beslutter, hvad de skal tage et billede af, hvilke elementer der skal udelukkes, og hvilken vinkel de skal indramme billedet, og disse faktorer kan afspejle en bestemt sociohistorisk kontekst. I denne retning kan det hævdes, at fotografering er en subjektiv form for repræsentation. Moderne fotografering har rejst en række bekymringer for dens indvirkning på samfundet selvom kameraet er en observationsstation, er fotografiets handling mere end passiv observation"



Turisme og fotografering i Indien
Fotografering har rejst etiske bekymringer på grund af den lette at manipulere digitale fotografier under efterbehandling. Mange fotojournalister har erklæret, at de ikke vil beskære deres billeder eller har forbud mod at kombinere elementer fra flere fotos til at lave fotomontage og sende dem som rigtige fotografier. Dagens teknologi har gjort billedredigering relativt enkel for selv nybegynderfotografen. Fotografi er en af de nye medieformer, der ændrer opfattelse og ændrer samfundets struktur. Yderligere diskussion er forårsaget omkring kameraer med hensyn til desensibilisering. Frygt for at foruroligende eller eksplicitte billeder er bredt tilgængelige for børn og samfundet generelt er rejst. Fotografen er bekymret for at gøre folk til genstande, der også som diskussion går hånd i hånd med debatter om censurerede billeder. Man kan sige, at man som fotograf har evnen til at konstruere virkeligheden og en af de metoder, hvormed fotografering udgør samfundet, er turisme. Turisme og fotografering skaber sammen et turistsyn, hvor lokale indbyggere er placeret og defineret af kameralinsen. Imidlertid er det også blevet hævdet, at der findes et slags omvendt blik, gennem hvilket indfødte fotografer kan placere turistfotografen som en lav forbruger af billeder. Gadefotografering, også undertiden kaldet oprigtig fotografering, er fotografering udført til kunst eller undersøgelse, der indeholder uformidlede tilfældige møder og tilfældige hændelser inden for offentlige steder. Selvom der er en forskel mellem gadefotografering og oprigtig fotografering, er den normalt subtil, da de fleste gadefotografering er oprigtig i naturen, og nogle oprigtig fotografering kan klassificeres som gadefotografering. Gadefotografering kræver ikke tilstedeværelsen af en gade eller endda bymiljøet. Selvom folk normalt har direkte, kan gadefotografering være fraværende for mennesker og kan være af et objekt eller miljø, hvor billedet projicerer en bestemt menneskelig karakter i æstetik. Fotografen er en bevæbnet version af den ensomme gåtur, der krydser byens inferno, den voyeuristiske fotograf, der opdager byen som et landskab med vellystige ekstremer. Tilegnet glæden ved at se, kenderen af empati, finder flâneur verden "malerisk".

Mens social dokumentarfotografering mere kan henvise til en samfundskritisk fotograferingsgenre dedikeret til at vise livet for dårligt stillede eller dårligt stillede mennesker. Social dokumentarfotografering eller bekymret fotografering kan ofte være afsat til sociale grupper med socioøkonomiske og kulturelle ligheder, der viser leve- eller arbejdsvilkår, der opfattes som skammelige, diskriminerende, uretfærdige eller skadelige. Eksempler inkluderer børnearbejde, forsømmelse af børn, hjemløshed, fattigdom blandt samfundssegmenter som fattige mennesker. De fattige, de sociale udstødte eller lavere klasser er portrætteret med medfølende observation. Billedernes dokumentationskraft er forbundet med ønsket om politisk og social forandring.

Oplev det uventede i Indien
Indien er et land med mange naturressourcer. Landets kultur, floder, bjerge og vegetation, for ikke at glemme de mange eksotiske krydderier er med til at gøre landet til et vidunderligt sted at besøge. Når man besøger Indien, skal man også forvente at opleve det uventede. Det kan være en udfordring, især for første gang besøgende: Fattigdommen er konfronterende, trafikken på gaderne kan være virkelig langsom og mange taler ikke engelsk. Men dette er alt sammen en del af Indien og en oplevelse i sig selv. Med en evne til at inspirere, frustrere og forvirre altsammen på én gang. Mange der rejser til Indien vil opleve enten at elske eller hade landet, men for de fleste rejsende er det ofte en veksling mellem disse to holdninger. Fotografens egen personlige holdning er, at man bare skal og omfavne Indiens uforudsigelighed, og se det som en del af landets charme. Og indtrykkene er mange og nogle af indtrykkene kan være svære at ryste af sig: Tynde indiske mænd i undertrøjer, der sidder på hug og sliber træ, koger 'Chai' te eller laver noget helt tredje. Høje og kæmpe geder, der står bundet til et bildæk eller ligger pladask på fortovet. Hunde og kyllingeunger, der er spraymalede. Små kattekillinger der roder i affald. Mænd der skubber ladvogne og spytter røde tyggetobak ud, mens gadebørn løber rundt barfodet med snotnæser på den bare asfalt.

Spændende og dragende kultur i Indien
Indien er med dets imponerende størrelse og mangfoldige kulturliv et land fyldt med sanselige oplevelser. Indien er på mange måder også et land præget af modsætninger, hvor der findes ufattelig skønhed og rigdom, men også stor fattigdom. Her lever buddhister, hinduer og kristne, hjemløse, forretningsfolk, Bollywood-stjerner og hellige køer side om side. Det sansebedøvende bymylder, hvor lyder fra køer og æsler, mennesker og maskiner smelter sammen med duftende krydderier og næsekradsende kloakker. Indien er således umuligt at komme uden om. Men samtidig kan det store land synes uendelig fremmedartet og vanskeligt at nærme sig. Tænk bare på det enorme, ekstravagante bygningsværker, det nærmest uforståelige kastesystem, de eksotiske religiøse yogier eller de flouriserende og rørende-romantiske Bollywood-film. Det er spændende og dragende.

Se alle Avisen.dk's artikler om Indien her


Konfronterer fattigdom i Mumbai
Mumbai er faktisk 'Drømmenes by', som den kærligt kaldes, er en by med skarpe kontraste, hvor forretningsfolk kører forbi sparsommelige chai-boder, og kvinder indpakket i chiffon saris-butik sammen med college-piger, der flagrer det nyeste vestlige designertøj. Ja, hvis der er en by, der rører sjælen og fyrer fantasien som ingen anden, er det Mumbai. "- Jeg har en stor interesse i at fotografere mennesker. Fordi alle mennesker ser anderledes ud, især i Mumbai, hvor kontrasterne er så forskellige, vil portrætter af mennesker sandsynligvis være mine mest interessante emner også i de kommende år. Jeg vælger mine emner baseret på mange ting, for eksempel hvis de er klædt i traditionelt tøj, eller hvis et motiv har et stort udtryk eller står i en fantastisk natur", siger Fotografen.

Siden han ankom til Indien første gang tilbage i 2008, blev han tiltrukket af Indien. Et land hvor han oplevede en side af den menneskelige eksistens, som han aldrig havde set et andet sted. Et land af det ukendte, Indien, som intet helt kan forberede dig på på grund af dets meget essens rørte fotografen. "- Gadefotografering er fascinerende. Det handler ikke om kameraet, linsen eller det perfekte udsyn. Det handler om det øjeblik, der får mig til at svirre eller smile eller måske en situation, der bevæger mig så meget, at jeg bare skal fange det med mit kamera. Jeg tror, at hvert fotografi er en slags allegori. Så snart vi har forstået indholdet af et billede, begynder vores sind at forestille sig et liv før og efter dette afgørende øjeblik. Portræt er især lydhør over for de imaginære fortællinger, vi kan væve omkring et billede. Hvert ansigt er unikt – vi har aldrig set det før, og vi vil aldrig se det igen. Det er denne nyhed af et portræt, der tvinger os til at konstruere historier. Alligevel når vi ofte frem til det velkendte. En af mine yndlingsbeskæftigelser er at tage billeder af mennesker på sine fotorejser. Jeg har altid været fascineret af mennesker, når jeg fotograferer. Den diversitet og forskellighed der er i den indiske befolkning, har jeg ikke oplevet andre steder i verden. Her går kvinder rundt i farverige kjoler mellem strømlinede forretningsfolk og hellige, orangeklædte 'Sadhuer' med ansigtsmaling og som hilser en velkommen med en venlig håndsrækning. Samtidig med det, kan man opleve en stor forskel mellem rig og fattig i Indien. Denne forskel interesserer mig personligt meget at fotografere, fordi den er så forskellig fra livet i Danmark", fortæller fotografen.

Gadefotografering i Indien
Gadefotografen kan ses som en forlængelse af udtrykket 'Flâneur', en observatør af gaderne, der ofte var forfatter eller kunstner. Indramning og timing kan være vigtige aspekter af håndværket med det formål, at noget gadefotografering er at skabe billeder i et afgørende eller gribende øjeblik. Gadefotografering kan fokusere på mennesker og deres opførsel offentligt og derved også registrere folks historie. Denne motivation indebærer, at man også skal navigere eller forhandle om skiftende forventninger og love om privatliv, sikkerhed og ejendom. I denne henseende ligner gadefotografen sociale dokumentarfotografer eller fotojournalister, der også arbejder på offentlige steder, men med det formål at fange nyhedsværdige begivenheder, hvor nogen af disse fotografers billeder kan fange mennesker og Fattigdommen i Indien, der er synlig inden for eller fra offentlige steder. Gadefotografering behøver dog ikke udelukkende at omfatte mennesker inden for rammen. Det kan også fokusere på spor efter menneskeheden, der siger noget om livet. Fotografen fremstiller ofte gadefotografering, hvor der ikke er mennesker i rammen, men deres tilstedeværelse antydes af emnet. Meget af det, som stilistisk og subjektivt betragtes som endelig gadefotografering, blev lavet i den tid, der spænder over slutningen af det 19. århundrede til slutningen af 1970'erne, en periode, hvor man så fremkomsten af bærbare kameraer, der muliggjorde ærlig fotografering offentligt. steder. Gadefotografering ses generelt som uposeret og oprigtig, men der er et par gadefotografer, der vil interagere med fremmede på gaden og tage deres portrætter. Gadeportrætter klassificeres som portrætter taget af fremmede i øjeblikket, mens de er ude med gadefotografering. De ses dog som stillede, fordi der er interaktion med emnet. Gadefotografering og dokumentarfotografering kan være meget lignende genrer af fotografering, der ofte overlapper hinanden, mens de har forskellige individuelle kvaliteter. Dokumentarfotografer har typisk en defineret, overlagt meddelelse og en hensigt om at registrere bestemte begivenheder i historien. For yderligere information bedes du:
Kontakte fotografen

Flere fotografier fra Indien
Humanitær fotografering der vedrører menneskers rettigheder, kan ses på flere af hans fotos på Kristian Bertel | Photography på Facebook med historier fra Indien. I slideshowet nedenfor, som også vises på fotografens hjemmeside, kan du desuden se en række fotos fra Indien samlet i gallerier, der repræsenterer Indien. Omfanget af de mange fotografier omfatter aspekter af journalistik, sociologi og historie. I samlingen er hans ofte dokumentariske billeder beregnet til at vise eller fremhæve behovet for samfundsændring. Omvendt er gadefotografering reaktiv og uinteresseret af naturen og motiveret af nysgerrighed eller kreativ undersøgelse, der gør det muligt at levere en relativt neutral skildring af verdenen, der afspejler samfundet, umanipuleret og med normalt uvidende motiver. Mens fotografen har rejst i Indien, har han med sine Indiensbilleder dækket emner, der vedrører det indiske folk, såsom miljøspørgsmål, der afspejles med et humanitært syn på hans fotografier.
Se slideshowet | klik her


Dette blogindlæg blev oprindeligt bragt på Avisen.dk, der er et af Danmarks største nyhedssites, hvor fotografen var biddragsyder med sine historier og oplevelser fra Indien, der omhandlede emner om den indiske kultur, rejseoplevelser og indtryk, samt skikke og andre samfundsrelaterede emner. Fotografen har i en årrække beskæftiget sig med Indien i tekst og billeder.