Den tiggende mand er fotograferet i det trendy Colaba-distrikt i Mumbai, Indien, hvor tiggere og kvinder med børn på armen beder om penge til mælkepulver langs butikker og souvenirboder. Dette portræt er blot ét blandt mange af fotografens skildringer af livet i Indien. Social dokumentarfotografering indfanger verdens realiteter med fokus på sociale og miljømæssige udfordringer, som det ses her i Indien. Det er en form for dokumentarfotografering, der har til formål at rette offentlighedens opmærksomhed mod aktuelle sociale problemstillinger.
Den tiggende mand er fotograferet i det trendy Colaba-distrikt i Mumbai, Indien, hvor tiggere og kvinder med børn på armen beder om penge til mælkepulver langs butikker og souvenirboder. Dette portræt er blot ét blandt mange af fotografens skildringer af livet i Indien. Social dokumentarfotografering indfanger verdens realiteter med fokus på sociale og miljømæssige udfordringer, som det ses her i Indien. Det er en form for dokumentarfotografering, der har til formål at rette offentlighedens opmærksomhed mod aktuelle sociale problemstillinger.



I en serie af billeder taget af Kristian Bertel, kan man opleve de mange forskelligheder i den indiske by Mumbai. Denne gigantiske by, med et estimeret indbyggertal på over 25 millioner, når forstæderne tælles med, er en af verdens største metropoler. Mumbai tiltrækker mennesker fra alle samfundslag og er både Indiens finansielle knudepunkt og hjertet af landets filmindustri. Her spilles cricket i weekenderne, og byens indbyggere nyder afslapning på strandene. Men Mumbai rummer også nogle af Asiens største slumområder, hvor fattigdommen er overvældende. Byen indkapsler dynamikken og kaosset i det moderne Indien som ingen anden. Langs kystlinjen finder man alt fra saftig gademad til gourmetretter, farverige basarer til eksklusiv haute couture, dyb fattigdom til svimlende rigdom og spirituelle templer til livlige natklubber.

Mange indtryk i Mumbai
Mumbai er en by af ekstreme kontraster, hvor slumbeboere tjener små håndører om dagen, mens Bollywood-stjerner og industrielle milliardærer tjener svimlende beløb. Byen sover aldrig og byder på noget af verdens bedste gademad samt eksklusive restauranter drevet af kendte kokke. Den er en smeltedigel af mennesker fra hele Indien, men desværre også præget af en markant snæversynethed. For millioner af indere er Mumbai en drømmenes by, men kun for få bliver drømmene til den komfort, de længes efter. Byens skyline ved tusmørke, set fra Bandra-Worli Sea Link-broen, er betagende, men dette billede ændrer sig hurtigt, når man bevæger sig ind i labyrinten af snævre og beskidte gader.

At besøge Mumbai kan være en overvældende oplevelse. Allerede ved ankomsten til lufthavnen møder man den krydrede, ikke altid behagelige, duft, der kendetegner byen. Derefter følger den nervepirrende taxatur gennem gader, hvor trafikregler synes ikke-eksisterende – chaufførerne kører over for rødt eller endda i den forkerte vejbane. Trafikpropperne er også uforglemmelige, hvor man ofte sidder fast i en symfoni af bilhorn, mens barfodede børn med spædbørn på armen og tragisk vansirede mænd og kvinder banker på bilruderne og tigger om penge.

Det kræver tålmodighed og forståelse for livsvilkårene i et udviklingsland at tage det hele ind. Men som fotografen erfarede, vil man, med tiden og en åben tilgang, finde sig selv i hjertet af en smuk, kaotisk og ofte inspirerende by, som man langsomt kommer til at holde mere og mere af.

Fattigdommen er tydelig i Mumbai
Når man bevæger sig gennem Mumbai, mærker man straks byens status som Indiens handelsmæssige hovedstad, fyldt med børser, banker og en dyb naturlig havn, der skaber ideelle transportmuligheder. Men midt i denne økonomiske vitalitet er fattigdommen ubestridelig. Fotografens seneste rejse til Indien har resulteret i billeder, der ofte fortæller historien om den omfattende fattigdom, som præger Mumbai. Over halvdelen af byens befolkning bor enten i enorme slumområder, i faldefærdige skure langs de travle hovedveje eller hvor end de kan finde et sted at sove på gaden. Men det er ikke kun i slumkvarterer som Mahim, Wadala og Dharavi, at fattigdommen er synlig. Kontrasterne i Mumbai træder frem overalt, selv i de mondæne områder. Det portræt af en tiggende mand, der ses øverst, blev taget i det fashionable Colaba-kvarter, hvor tiggere og kvinder med børn på armen beder om rupees til mælkepulver foran luksusbutikker og souvenirboder.



"Selvom Mumbai kan virke kaotisk og hektisk, behøver den ikke at være overvældende. Byen har sin egen særlige rytme, som det blot kræver lidt tid at tilpasse sig. Hvis man tager sig tid til at udforske de mange kontrastfyldte kvarterer, vil man opleve mindeværdige øjeblikke, der vil blive siddende længe i hukommelsen"



At indfange billedet med kameraet i Indien
En fotografs arbejde strækker sig ofte langt ud over selve fotograferingen – fra planlægning og opstilling til lyssætning, selve skuddet og den efterfølgende redigering. Faktisk kan efterbehandlingen tage længere tid end selve fotograferingen, og for moderne professionelle fotografer kan op mod 80 procent af arbejdet bestå af digital efterbehandling. Mens nogle fotografer overlader denne proces til specialister, er det ofte fotografen selv, der krediteres for det endelige billede.

Gadefotografering har ingen fast defineret form, men det afspejler ofte en rå social virkelighed eller en personlig stagnation. Motiver som Tiggere, graffiti og affaldsbunker er typiske eksempler på denne genre. Fotografi som kunstform handler om at skabe varige billeder ved at indfange lys, enten digitalt via en billedsensor eller kemisk på lysfølsomme materialer som fotografisk film. Fotografi bruges på mange områder – fra videnskab og fremstilling, som i fotolitografi, til kunst, filmproduktion, hobby og massekommunikation.

Processen starter typisk med, at en linse fokuserer lyset, der reflekteres eller udsendes fra et objekt, til et ægte billede på en lysfølsom overflade inde i kameraet under en eksponering. Med en elektronisk billedsensor omdannes dette lys til en elektrisk ladning ved hver pixel, der derefter behandles og gemmes som en digital billedfil. På film skabes et latent billede, der senere fremkaldes kemisk til et synligt billede, enten som et negativt eller positivt resultat, afhængig af fremgangsmåden. Traditionelt bruges et negativt billede til at skabe et positivt tryk på papir, enten via forstørrelse eller kontaktudskrivning. Gadefotografi dyrkes ofte som en lidenskab frem for et kommercielt erhverv. Selvom billederne ikke nødvendigvis har kommerciel værdi, kan de alligevel matche professionel kvalitet og spænder ofte over et bredt udvalg af emner. Gadefotografiet blev særligt populært i slutningen af det sidste århundrede takket være udbredelsen af håndholdte kameraer, og i dag er det vokset yderligere gennem sociale medier og smartphone-teknologi. Mobiltelefoner har gjort fotografering mere tilgængelig for alle og skabt nye muligheder for at tage gode billeder uden behov for avanceret udstyr.

Fotograferi, og især gadefotografi, er fortsat et omdiskuteret emne i det fotografiske samfund, hvor der løbende stilles spørgsmål om dets mange forskellige aspekter.



"At fotografere handler om at forme og tilpasse det, man ser gennem linsen. Det indebærer at placere sig selv i en særlig relation til verden, hvilket kan give både indsigt og en følelse af kontrol. Fotografer træffer bevidste valg om, hvad de vil indfange, hvilke elementer de vil udelade, og hvilken vinkel de vil bruge til at indramme motivet. Disse valg afspejler ofte en bestemt sociohistorisk kontekst, og derfor kan fotografering ses som en subjektiv måde at repræsentere virkeligheden på. I den moderne verden har fotografering skabt bekymringer omkring dens indflydelse på samfundet. Selvom kameraet blot er et observationsredskab, går handlingen bag et fotografi langt ud over passiv iagttagelse – det er en aktiv form for fortolkning og formidling"



Turisme og fotografering i Indien
Fotografering rejser ofte etiske spørgsmål, især i en tid hvor digitale billeder nemt kan manipuleres under efterbehandling. Mange fotojournalister har derfor taget stilling til, at de ikke vil beskære deres billeder eller kombinere elementer fra forskellige fotografier for at skabe fotomontager, der fremstår som ægte. Med den moderne teknologi er billedredigering blevet tilgængelig, selv for nybegyndere, og fotografiet som medieform ændrer både vores opfattelse og strukturen i samfundet.

En anden bekymring, der er opstået, er desensibilisering – frygten for, at ubehagelige eller eksplicitte billeder bliver bredt tilgængelige, også for børn og den generelle offentlighed. Fotografens rolle bliver derved mere kompleks, idet de kan risikere at reducere mennesker til objekter – en problemstilling, der ofte optræder i diskussioner om censur og etik inden for fotografi. Som fotograf har man magten til at forme virkeligheden, og en af de måder, hvorpå fotografering påvirker samfundet, er gennem turisme.

Turisme og fotografering går hånd i hånd ved at skabe et turistblik, hvor lokale beboere bliver defineret og placeret gennem kameralinsen. Dog har nogle argumenteret for, at der også eksisterer et omvendt blik, hvor lokale fotografer kan se turister som forbrugere af billeder. Gadefotografering, også kendt som oprigtig fotografering, involverer ofte uplanlagte møder og tilfældige hændelser på offentlige steder, og mens der er en fin grænse mellem gadefotografering og oprigtig fotografering, er forskellen ofte subtil.

Gadefotografering behøver ikke nødvendigvis at foregå på en gade eller i et bymiljø. Selvom mennesker ofte er i centrum, kan gadefotografier også være af objekter eller miljøer, der formidler en menneskelig æstetik. Fotografen bliver derved en slags 'Bevæbnet flâneur', der bevæger sig gennem byens kaos, opdagende dens ekstreme kontraster. Denne observerende fotograf, optaget af verden omkring sig, finder skønhed og mening i det tilfældige og det hverdagsagtige, og ser verden som et malerisk landskab fyldt med visuelle fortællinger.

Social dokumentarfotografering fokuserer ofte på at belyse de udfordrende levevilkår for samfundets mest udsatte og marginaliserede grupper. Denne genre af fotografering, også kaldet 'Bekymret fotografering', er dedikeret til at dokumentere forhold, der anses for at være uretfærdige, diskriminerende eller skadelige. Det kan omfatte emner som børnearbejde, hjemløshed, fattigdom, og forsømmelse af børn, og ofte fokuserer på samfundsgrupper med fælles socioøkonomiske og kulturelle karakteristika.

Fotografierne skildrer ofte de fattige, socialt udstødte eller lavere klasser med en medfølende og empatisk observation, hvor formålet ikke blot er at dokumentere, men at fremme politisk og social forandring. Denne type fotografi har en stærk dokumentarisk værdi, hvor billedets magt ligger i at vække opmærksomhed og skabe bevidsthed omkring behovet for forandring.

Oplev det uventede i Indien
Indien er et land rigt på naturressourcer, og dets mangfoldige kultur, majestætiske floder, imponerende bjerge, frodige vegetation og ikke mindst de eksotiske krydderier gør landet til en uforglemmelig destination. Men når man rejser til Indien, skal man være forberedt på at opleve det uventede. For mange førstegangsbesøgende kan mødet med landet være overvældende: Fattigdommen er slående, trafikken kan være nærmest kaotisk, og sproglige barrierer kan opstå, da mange ikke taler engelsk. Men disse udfordringer er en del af Indiens sjæl og bidrager til en oplevelse, der er både unik og uforglemmelig.

Indien har en evne til at inspirere, forvirre og frustrere på én gang, og de fleste rejsende oplever en konstant vekslen mellem at elske og kæmpe med landets kontraster. Fotografen selv mener, at nøglen til at værdsætte Indien ligger i at omfavne uforudsigeligheden og betragte den som en del af landets charme. Indtrykkene er mange og ofte svære at ryste af sig: Tynde mænd i undertrøjer, der sidder på hug og sliber træ, koger 'Chai' eller udfører andre hverdagsopgaver. Store geder, bundet til bildæk eller liggende uanfægtet på fortovet. Hunde og små kyllinger, der er malet i spraglede farver. Kattekillinger, der roder i affald, mens mænd skubber ladvogne og spytter røde rester af tyggetobak. Alt imens gadebørn barfodet løber rundt på den hede asfalt med løbende næser.

Indien er et land, der efterlader et varigt indtryk, på godt og ondt – og det er netop dette uforudsigelige møde, der gør landet til en rejse, man aldrig glemmer.

Spændende og dragende kultur i Indien
Indien, med sin imponerende størrelse og rige kulturliv, er et land fyldt med sanselige oplevelser. Det er et sted, hvor skønhed og rigdom sameksisterer med stor fattigdom, og hvor buddhister, hinduer, kristne, hjemløse, forretningsfolk, Bollywood-stjerner og hellige køer lever side om side. Det sanseovervældende byliv, hvor lydene fra køer, æsler, mennesker og maskiner blander sig med duften af krydderier og de skarpe lugte fra kloakker, er umuligt at ignorere.

Samtidig kan dette enorme land virke både fremmedartet og udfordrende at nærme sig. Forestil dig de monumentale, ekstravagante bygninger, det komplekse kastesystem, de mystiske yogier og de farverige, rørende Bollywood-film, der vækker fascination og undren. Indiens kultur er både spændende og dragende, og den tilbyder en rejse ind i en verden, der er fyldt med kontraster og dybder, som altid vil efterlade et varigt indtryk.


Se alle Avisen.dk's artikler om Indien her


Konfronterende fattigdom i Mumbai
Mumbai, ofte kaldt 'Drømmenes by', er en by, der præsenterer skarpe kontraster. Her kører forretningsfolk forbi enkle chai-boder, mens kvinder i farverige chiffon-saris blander sig med college-piger, der bærer det nyeste vestlige designertøj. Ingen anden by rører sjælen og vækker fantasien som Mumbai. "- Jeg har en stor interesse for at fotografere mennesker. Hver person har sin egen unikke historie, især i Mumbai, hvor kontrasterne er så markante. Portrætter af mennesker vil sandsynligvis forblive blandt mine mest interessante emner i årene fremover. Jeg vælger mine motiver ud fra forskellige kriterier – om de bærer traditionelt tøj, har en stærk mimik, eller om de befinder sig i en bemærkelsesværdig setting", siger Fotografen.

I Mumbai bliver hver fotografisk udfordring en mulighed for at fange dybderne af menneskelig erfaring og de mange facetter af livet i denne dynamiske by.

En rejse ind i Indiens sjæl
Siden hans første besøg i Indien i 2008 har fotografen været dybt tiltrukket af landet. Her har han oplevet en dimension af den menneskelige eksistens, som han aldrig har mødt andre steder. Indien, med sin uforudsigelige natur, rørte ved hans sjæl og gav ham indblik i det ukendte, som ingen forberedelse helt kan forberede en på.

"- Gadefotografi er en fascinerende kunstform", siger han. "- Det handler ikke om kameraet, linsen eller det perfekte udsyn – det handler om de øjeblikke, der får mig til at summere af glæde eller grine, eller situationer, der berører mig så dybt, at jeg føler, jeg må fange dem med mit kamera. Hver fotografering er som en allegori. Så snart vi forstår indholdet af et billede, begynder vores sind at forestille sig et liv før og efter det afgørende øjeblik. Portrætter er særligt åbne for de imaginære fortællinger, vi kan væve omkring dem. Hvert ansigt er unikt – vi ser det aldrig før, og vi vil aldrig se det igen. Det er netop denne nyhed, der tvinger os til at konstruere historier", siger Fotografen.

"- En af mine yndlingsbeskæftigelser er at tage billeder af mennesker på mine fotorejser. Jeg er altid blevet fascineret af mennesker, og den mangfoldighed, jeg møder i den indiske befolkning, har jeg ikke set andre steder. Her går kvinder i farverige kjoler blandt strømlinede forretningsfolk og hellige 'Sadhuer' i orange klæder, der hilser med venlige håndsrækninger. Samtidig er der en markant forskel mellem rig og fattig, som fanger min opmærksomhed. Denne kontrast interesserer mig dybt at fotografere, da den står i skarp kontrast til livet i Danmark", siger Fotografen.

Gadefotografering i Indien
Gadefotografen kan ses som en moderne udgave af 'Flâneur' – en observatør af byens liv, ofte med en baggrund som forfatter eller kunstner. Indramning og timing er afgørende i denne kunstform, hvor det handler om at indfange det gribende øjeblik. Gadefotografiet fokuserer ofte på mennesker og deres adfærd i det offentlige rum, hvilket også giver indblik i deres historier. Denne tilgang kræver, at fotografen navigerer i komplekse forventninger og love vedrørende privatliv, sikkerhed og ejendom.

I denne forstand ligner gadefotografen sociale dokumentarfotografer eller fotojournalister, der arbejder på offentlige steder med det formål at fange begivenheder af nyhedsværdi. Mange af deres billeder afslører Fattigdommen i Indien, som ofte er synlig i de offentlige rum. Gadefotografi handler dog ikke kun om mennesker – det kan også fange spor af menneskelig aktivitet, der fortæller om livets realiteter. Fotografen kan skabe billeder, hvor mennesker ikke nødvendigvis er til stede, men deres tilstedeværelse antydes gennem de valgte motiver.

Stilen, der betragtes som klassisk gadefotografi, opstod fra slutningen af det 19. århundrede til slutningen af 1970'erne – en periode, hvor bærbare kameraer gjorde ærlig fotografering i offentlige rum muligt. Gadefotografi er typisk uposeret og autentisk, men nogle fotografer vælger at interagere med deres motiver, hvilket resulterer i gadeportrætter. Disse billeder, taget af fremmede i øjeblikket, kan dog betragtes som stillede, da der er en direkte interaktion mellem fotografen og motivet.

Selvom gadefotografi og dokumentarfotografi ofte overlapper hinanden, har de deres egne unikke karakteristika. Dokumentarfotografen har typisk en klar hensigt og et defineret budskab, der sigter mod at registrere specifikke historiske begivenheder. For mere information, kontakt venligst fotografen.

For yderligere information, Kontakt venligst fotografen.

Flere fotografier fra Indien
Kristian Bertel | Photography på Facebook kan du finde humanitær fotografering, der belyser menneskerettigheder, med dybtgående historier fra Indien. I slideshowet nedenfor, som også er tilgængeligt på fotografens hjemmeside, præsenteres en række billeder fra Indien, der er samlet i gallerier, som repræsenterer landets mangfoldighed. Disse fotografier dækker en bred vifte af emner inden for journalistik, sociologi og historie, og hans dokumentariske billeder er ofte skabt for at fremhæve behovet for samfundsmæssige forandringer.

Gadefotografiet, derimod, er reaktivt og præget af en nysgerrighed og kreativ udforskning, hvilket resulterer i en relativt neutral skildring af verden. Det afspejler samfundet uden manipulation, med fokus på almindelige mennesker og øjeblikke. Mens fotografen har rejst i Indien, har han med sine Indiensbilleder dækket emner relateret til det indiske folk, herunder miljøspørgsmål, som præsenteres gennem et humanitært perspektiv.

Se slideshowet | klik her


Dette blogindlæg blev oprindeligt offentliggjort på Avisen.dk, en af Danmarks største nyhedssites. Her bidrog fotografen med indsigtsfulde historier og oplevelser fra Indien, der dækker emner som indisk kultur, rejseindtryk, skikke og samfundsrelaterede emner. Fotografen har i flere år haft fokus på Indien, både i tekst og billeder, og hans arbejde afspejler en dybdegående udforskning af landet.